Romain Reverdy, Florilège Sancerre Rose

Romain Reverdy, Florilège Sancerre Rose

180.00 DKK pr. flaske
159.00 DKK

Ved køb af min. 6 + flasker

0.00 DKK

læs produktbeskrivelse

Antal

Earn 0 reward points

Dette er den seriøse lyserøde Sancerre fra Romain Reverdy og hans familie i Verdigny, som her kommer i det nye elegante udstyr, som blev udviklet til det amerikanske marked i 2016, da Reverdys to partnere ovre på den anden side af Atlanten blev enige om, at der var plads til dem begge hvis de fik hver deres label.

Romain Reverdy, som fortæller, at de igen i 2019 var heldige forstået på den måde, at de slap for frosten i foråret og havde bevaret tilstrækkeligt med løv på planterne til at druerne ikke nåede at blive svedne i de mange tørre uger op til høsten. Romain plukkede de første druer den 18. september og nåede at blive færdig med Sauvignon Blanc inden regnen kom, og efter nogle dages pause kom Pinot Noir-druerne til denne rosé i hus en af de sidste dage i september.

Romain Reverdy har 2,5 ha. med omkring 30 år gamle Pinot Noir vinstokke, der er sat på en meget kalkrig skråning ikke lang fra Loirefloden. Druerne høstes med en topmoderne maskine, som er familiens stolthed og største investering i nyere tid, og Romain Reverdy bedyrer, at maskinen gør det lige så godt som høstarbejderne tidligere var i stand til at gøre det, og i tilgift kan alle druerne blive plukket på det helt rette tidspunkt.

Druerne presses straks de ankommer til vingården og får kun lov til at trække farve fra skallerne i ganske få timer inden de sies fra og gæringen går i gang/fortsætter ved lav temperatur i rustfrit stål uden hjælp fra fremmede gærstammer, i det Romain mener, at disse ville fratage druernes muligheden for at afspejle den jord og det terroir, som vinstokkene står i. Vinen er modnet 6 måneder "sur Lie" i ståltankene inden en let filtrering og aftapningen på flaske.

Reverdys Sancerre Rosé er i 2019 nok engang fuld af personlighed, og man fornemmer tydeligt Pinot Noir-druens karakteristika i form af saftig rød bærsødme, der løftes af en fin syre, der i 2019-årgangen fornemmes som lidt mere vital og vibrerende end sidste år. Let, læskende, helt tør og et dejligt køligere alternativ til de sydeuropæiske roséer.

En dejlig rosé hvis fine syre skærer fint igennem fedmen og røgen fra de klassiske franske charcuteriprodukter.

Quantity PurchasedPrice
6 +159.00 DKK