Leclerc Briant, Abyss 2014, Epernay

Leclerc Briant, Abyss 2014, Epernay

1,595.00 DKK pr. flaske
0.00 DKK

læs produktbeskrivelse

Antal

Earn 0 reward points

I 2012, som var en fremragende årgang for Champagne, besluttede man hos Leclerc-Briant at indlede et eksperiment, som man længe havde haft gode tanker om: At modne champagne på bunden af havet! For ca. 2 mio. år siden var Champagne-området dækket af hav. Jordbunden, som vi dyrker vin på i dag, består af aflejringer fra havet, og vi tror på, at vores biodynamiskproducerede vine på én eller anden måde påvirkes af energien i jorden fra dengang. Det kunne være sjovt at se, hvordan vinene ville interagere med det levende havvands enorme energi og resonans. fortæller Leclerc-Briant.

Man allierede sig med firmaet Amphoris, som råder over 1 ha. af Atlanterhavets bund, ud for øen Ouessant, vest for Bretagnes kyst. For årgangen 2014 valgte Leclerc-Briant at sammensatte 1/3 Chardonnay-druer fra Bisseuil, 1/3 Pinot Noir fra Avenay-Val-dOr og 1/3 Pinot Meunier fra Vrigny - alle tre varianter dyrket på jordbunde med et højt indhold af kridt, tilsvarende havbunden ved Ouessant-øen (Ushant på engelsk). Vinen blev aftappet i juli 2015 og degorgeret i juli 2018. I september samme år blev 500 flasker sænket ned på havbunden på 60 meters dybde, hvor trykket er det samme som i en flaske champagne (6 bar). Abyss blev hævet op på land i september 2019, efter at flaskerne i 13 måneder havde været i kontakt med energien fra havbunden, vandbevægelserne i dybden, skaldyr, mikroorganismer mm.  i bedste biodynamiske ånd.

Vinen har mange små, fine og vedvarende bobler, som umiddelbart giver varsel om en meget intens og sprød vin. I duften er Abyss utrolig koncentreret og kompleks, med masser af lækre detaljer. Samme stil fortsætter i smagen med masser af friskhed og cremede, frugtrige og en smule eksotiske nuancer, som giver denne usædvanlige champagne en fantastisk harmoni. Den slutter med fine toner af citrus, hvide ferskner og vilde roser samt en mineralitet og et let saltet touch, som er klassisk for Leclerc-Briant, og som kommer flot igennem her. En unik oplevelse! Perfekt til festlige lejligheder eller til mad, især sammen med skaldyr (fx kammuslinger eller østers) eller fisk (gerne grillet).