Jaffelin, Bourgogne Pinot Noir 2017

Jaffelin, Bourgogne Pinot Noir 2017

199.00 DKK pr. flaske
179.00 DKK

Ved køb af min. 6 + flasker

0.00 DKK

læs produktbeskrivelse

Antal

Earn 0 reward points

Jaffelin ynder at kalde sig det mindste - og underforstået mest dynamiske - af de store Bourgognehuse, og deres gamle kælder i hjertet af Beaune har længe været kendt som et af de bedste spots på hele Côte d'Or for vinelskere, der leder efter hvid og rød Bourgogne til rimelige priser.

Tidligere har mange af vinene måske savnet den sidste charme og friskhed, men efter ansættelsen af den unge talentfulde og meget charmerende vinmager Marinette Garnier er hele porteføljen godt i gang med at blive støvet af og skubbet af sted i en mere saftig og frugtorienteret retning.

Det fornemmes alt sammen i denne røde Bourgogne, der er hentet fra den serie af vine, som kaldes "Les Chapitres de Jaffelin" eller på dansk "De indledende kapitler fra Jaffelin". Frugten kommer fra en stribe vinbønder, som hovedsageligt opererer omkring Santenay, men frugt fra Rully indgår også, og her er der så tale om en selektion, der modtager lidt mere kærlighed i kælderen og derpå markedsføres som ”Cuvée des Chanoines de Notre Dame ”.

Høsten er overalt manuelt og druerne transporteres frem til Jaffelin i 20 kilos plastkasser. Her fjernes alle stilke inden druerne knuses og fyldes på store gamle egefade hvor de i løbet af ca. 28 dage forvandles til en vin, som efterfølgende modner 18 måneder i Bourgognefade (15% nye) inden den endelige vin sammenstikkes, klares og tappes på flaske.

Resultatet er en ganske fin Bourgogne, som vi får lyst til at kalde klassisk i sit udtryk. Der er både kirsebær, blåbær og andre lidt sødere røde bær, og frugten smelter fint sammen med krydderierne fra fadlagringen, som bestemt både er mere kærlig og seriøs end i flertallet af de generiske Bourgogner på markedet. Mere Kraftfuld end yndefuld, men ikke uden aromatisk kompleksitet og bestemt inden for skiven. Et oplagt match til oksekøb tilberedt a la Bourguignon.

John Gillman, der er meget respekteret for sine "View from the Cellar" skrev i marts 2018 efter at have smagt sig igennem en snes vine fra 2016-årgangen: "If you have not yet discovered the new and exciting level of quality at Maison Jaffelin, this is a perfect vintage to dip your toe in the water!". Vi mener bestemt de bemærkning også rækker til 2018-årgangen.

Quantity PurchasedPrice
6 +179.00 DKK