Formiga de Vellut Priorat

Formiga de Vellut Priorat

199.00 DKK pr. flaske
159.00 DKK

Ved køb af min. 6 + flasker

0.00 DKK

læs produktbeskrivelse

Antal

Earn 0 reward points

Formiga de Vellut er Clos Galena ’s bud på en saftspændt vin, der er friskere og mere læskende end de fleste af vinene fra kollegaerne i Priorat. Og sådan er det også i 2017, hvor det var lidt lettere for Toni Coca i Fitó og Merche Dalmau at efterstræbe det mere umiddelbare udtryk end i den tørre og svedende varme 2016-årgang.

Vinen er nok engang domineret af Grenache, der får kant og bitterhed fra Carignan og subtil parfume fra Syrah. Der høstes i hånden og alle stilke fjernes inden en del af druerne knuses forud for gæringen, der finder sted uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen modner 9 måneder på brugte hovedsageligt franske fade inden den klares med friske æggehvider og tappes på flaske uden forudgående filtrering. Herefter følger yderligere 6 måneders flaskemodning inden den iøjnefaldende etiket med de flittige røde formigas sættes på og vinen frigives til salg.

En mørk vin som lige behøver lidt tid i glasset eller endnu bedre en svingende tur i en karaffel inden den for alvor lægger fra land. Herefter begynder mørke kirsebær og søde jordbær at spille op til anis, figen, peber og et potpourri af friske urter ikke ulig det de i det sydlige Côtes du Rhône og Provence kalder Garrigue. Derpå er den ganske intens og saftig i munden, hvor tanninerne i samspil med flot afstemt frugtsyre skaber et udtryk, som også er friskt og elegant. 

Server vinen i store Bordeauxglas gerne mens du tilbereder fine udskæringer af kroghængt tørmodnet oksekød. Prøv den for eksempel til en ultimativ Surf N Turf bestående af et par store grillede Toma Hawk Ribeye på til sammen en meters penge serveret med ligeledes grillet Læsøhummer, hummer-mayo, små nye kartofler og saften fra grillet citron.

Etiketten er en hyldest til de millioner af myrer som lever i Clos Galena ‘s vinmarker og gør deres til, at jorden ventileres og økosystemet forbliver i balance.

Quantity PurchasedPrice
6 +159.00 DKK