- Cardwell Hill Cellars Pinot Noir 2016

- Cardwell Hill Cellars Pinot Noir 2016

249.00 DKK pr. flaske
199.00 DKK

Ved køb af min. 6 + flasker

0.00 DKK

læs produktbeskrivelse

Antal

Earn 0 reward points

Dette er Pinot Noir fra den nedre del af den såkaldte Cardwell Hill, der ligger i den lidt køligere vestlige side af Willamette-dalen, hvor frugten kommer med et lidt lavere sukkerindhold og et noget højere syreindhold end i den øvrige del af Willamette i almindelighed og Californien i særdeleshed.

Der er tale om vinstokke plantet i 1980'erne og igen efter 2002, hvor Dan og Nancy Chapel købte ejendommen og efter omfattende ny tilplantninger begyndte at forfølge drømmen om at producere Pinot Noir vine, som ville blive talt med blandt de bedste i Oregon.

Det blev tidligt et projekt, som også kom til at handle om miljø  og bæredygtighed, og det førte til et samarbejde med Salmon Safe og LIVE (Low Impact Viticulture and Enology) som rådgiver om og overvåger produktionen, og fra et miljømæssigt perspektiv er der nærmest tale om en mønstervingård. Det handler således ikke blot om at reducere/undlade brugen af herbicider og pesticider, men også om at gøre en god figur i det samlede CO2-regnskab. Vingården er således indrettet i 3 plan og forsynet med store vinduespartier, hvilket muliggør brug tyngdekraften og arbejde uden kunstigt lys, og da der ikke er instaleret køleanlæg i den nederste kælder hvor vinene fadlagres  kommer Dan og Nancy af sted med at forvandle druerne til vin med et imponerende lavt energiforbrug.

Der tale om frugten fra en manuel høst i strålende oktober sol fra et par parceller med tilplantet med Pinot Noir-klonerne Wadenswil, Pommard, Dijon 115 og Dijon 777 med en soignering af frugten allerede ude i vinmarken. Efter endnu en sortering på vingården fik frugten (80% hele drueklaser og 20% afstilkede og let knuste druer) lov til at falde ned i de rustfri ståltanke, hvor aromaerne fik lov til at udvikle sig i et par døgn inden den alkoholiske gæring satte ind. Herefter blev den frit løbende vin og presvinen ledt ned i den nederste kælder, hvor den blev fyldt på en blanding af nye og brugte fade fra franske Seguin Moreau's Napa Cooperage. Vinen er modnet 10 måneder med en enkelt om stikning i februar hvorefter den endelige cuvée er sammenstukket og efterbundfældning tappet på flaske uden klaring eller filtrering i september 2017.

Dejlige bitter friske sure kirsebær, der suppleres af søde jordbær og hindbær samt krydrede noter fra fadene i form af vanilje og karamel uden at der for alvor tages pant i friskheden. Medium fyldig, ganske saftig og takket være en pulserende syre fornemmes det nærmest ikke, at vinen kommer med næsten 14% alkohol. I stedet bare dejlig letløbende i den der stil, hvor man alt for hurtigt skænker det næste glas.

Quantity PurchasedPrice
6 +199.00 DKK